Markise.png

Nyhedsbrev Nordfalster Lokalmarked Juli 2017

Det er sommer og vores butik er godt i gang. Som de fleste ved, er det hovedsagelig frivillige, der får det her projekt til at lykkes. Vi arbejde på at få flere ansatte, endnu en flexjobber er på vej. Økonomien holdes i stram snor og alle arbejder på, at vi lever og udvikler os som butik.

Hvordan går det så ?

Vi har lært meget - rigtig meget, det går godt. Der er varer på hylderne, som passer til vores butik, vi justerer hele tiden på sortimentet og lytter meget gerne til kunderne, om der er noget der mangler.

Er det muligt tager vi ønskede varer hjem. Her i sommermånederne er der en del lokale frugt og grønt på hylderne flotte jordbær og nye kartofler - senere æbler og pærer fra Tarup, Tomater og agurker fra Masnedø.

Vi har andre lokale varer i butikken, Lokal Honning, æblesaft fra Taarup, vin med etikette af Storstrømsbroen tegnet af Mette Glyholt, Nykøbing, og vi har også Mettes små billeder/ postkort og plakater i butikken nu, og de populære øl fra Krenkerup.

Vores fryser er ved fælles økonomisk indsats blevet repareret, så vi har vi mere plads til frostvarer igen.

I cafehjørnet er der plads til at hygge og at få en snak, og om onsdagen er der gratis kaffe på kanden fra kl 13 til 15. Alle er velkommen.

Det går kort sagt stille og roligt fremad. Butikken har de fleste gængse dagligvarer og vi hører gerne om det du savner i butikken. Økologi i den større målestok slår ikke så godt an, vi har dog forskelle økovarer, se gerne efter mærker som Grøn Balance. Du finder færdige gavekurve, eller vi laver en som du ønsker det.

Vi vil slå et slag for vores kundekort +pluskonto en fordel for dig som kunde og for butikken, idet det aflaster kassekreditten, når du sætter penge ind på din pluskonto til at handel for i butikken. Du kan sætte penge ind direkte i butikken så er de straks på kontoen, du kan også overføre vis din bank, så gør der et par dage før de er på din +pluskonto. Med +pluskonto er der også penge sidst på måneden.

Få varerne bragt til døren -Vil du gene have dine varer bragt hjem, så er det noget vi meget gerne gør. Det koster en tier til chaufføren og ellers er eneste betingelse, at du har en +pluskonto, det er bare så nemt- så nemt.

Endelig så har vi hele tiden brug for flere frivillige, så derfor er det noget for dig så kom hen og snak med os, få en prøvetid. Det er både hyggelig og meget nyttigt for vores lokalområde.

God sommer