Generalforsamling i Nordfalster Lokalmarked

Nyhedsbrev marts 2018

Så er der snart gået endnu et år i vores lokale butik her i Orehoved. På det seneste har vi set rigtig mange nye kunder i butikken, det voldsomme snevejr fik mange til at komme og handle i butikken. Og super heldigt, for nu er der endnu flere, som har opdaget, at vores lokal butik er et kæmpe plus i hverdagen.

Selv om mange andre butikker oplevede forsyningsvanskeligheder på de ufremkommelig veje her på Lolland Falster, lykkedes vi at få alle varer frem til butikken, så der var nok til alle.

Så ja det går fremad med butikken i Orehoved og den 20. marts kl 19 samles vi i butikken til den årlige generalforsamling. Vi har inviteret vores bankrådgiver Claus Sommerlund og Finn Skaaning til at komme og ”kaste mere lys” over økonomi og godt købmandskab.

Alle er velkommen til generalforsamlingen, vi byder på kaffe og kage.

Hvordan kan det lade sig gøre at drive butikken- det spurgte p4 Sjælland om en morgen da de sendt live fra butikken for nylig -, ja det er helt klart kun muligt, fordi vi har et stabilt engageret team af frivillige, der hver dag tager en tørn. Vores ansatte er fleksjobbere og det fungerer super godt i vores koncept . På sigt ønsker vi, at få økonomi til at ansætte flere i fleksjob - og helt aktuelt mangler vi frivillige. Sygdom og andet har tyndet ud i vores team af frivillige, så vi søger med lys og lygte efter flere, der vil være med på holdet. Vi går sommeren i møde og det betyder flere turister, som kommer forbi, så er du frisk så kom hen i butikken og få en prøvetime, der er mange forskellige opgaver - og det så er faktisk givende at være med i vores fælles projekt- alle gør en forskel. Stort set dagligt hører vi fra kunder, at det er dejligt, at vi nu har vores butik. Her er et godt socialt fællesskab - i butikken mødes vi, der er tid til at få en snak om stort og småt.

Nu er byggeriet af den nye Storstrømsbro heldigvis kommen på plads efter nogen turbulens. Vi ser i den grad frem til yderligere vækst i omsætningen, når arbejdet for alvor ruller på det store byggeri. Masnedø bliver den store arbejdsplads, men også her i Orehoved forventer vi at få en god del af ”kagen”.

Det er spændende tider - og selv om vi en tid ”holdt vejret” da skeletterne trimlede ud af skabet i Storstrømsprojektet, er det ser nu ud til køre. OG …Vores butik lever, som humlebien, der ikke vidste, den ikke kunne flyve, flyver vi videre .

Følg med på facebook og på www.nordfalsterlokalmarked.dk

Bemærk vi har åbent alle dage i påsken, se tiderne i butikken .

På vegne af bestyrelsen Nordfalster Lokalmarked Let-Køb, Orehoved .

PR ansvarlig Vibeke Hellmann